Hvilke regler gælder ved udskiftning af tag, eller når jeg skal have nyt tag?

Ved planlægning af et nyt tag eller udskiftning af det eksisterende tag, er der en række love og regler der skal tages hensyn til, og som er vigtige at overholde. Disse bestemmelser er lavet til at sikre, at arbejdet udføres på en forsvarlig måde og lever op til nødvendige standarder for sikkerhed. Det er afgørende at du tager følgende råd i betragtning, inden du opstarter dit tagprojekt.
Senest opdateret juni 2026.Regler, lovgivning og anvisninger du skal være opmærksom på når du skal have nyt tag

Må jeg lægge mit tag selv?
Svaret er ja – Som udgangspunkt må du gerne selv lægge dit tag. Der er dog visse typer tag der kræver særlig stor erfaring for at opnå et tilfredsstillende resultat.
Tagbelægninger du bør lade fagfolk om er:
- Tagpap på fladt tag er ikke for gør-det-selv manden: Der er to væsentlige årsager til det. Den ene er, at det kræver stor erfaring at svejse taget så det holder 100% tæt. Den anden årsag er rent sikkerhedsmæssigt idet man arbejder med åben ild.
- Eternit- & Naturskifer, Kobber- & Zinktag, samt Stråtag: bør du holde dig fra at lægge selv. Ene og alene af den årsag, at det kræver mange års oplæring i faget, og ofte special værktøj at opnå et tilfredsstillende resultat.
- Asbestholdige Eternit tagplader er heller ikke for “handy-manden”: Der er strenge krav og regler til både sikkerhed og miljø der skal overholdes til punkt og prikke. Overtrædeder man disse regler, kan man risikere store bøder og erstatningsansvar. Det er ikke bare selve håndteringen af den asbestholdige Eternit der kan betyde en potentiel sundhedsrisiko, der er også strenge krav til hvordan man skaffer sig af med asbesttagplader. Fra og med d. 1. Januar 2025, kræves autorisation for at nedtage asbestholdige materialer i større omfang.
Læs mere om fjernelse og udskiftning af asbestholdigt eternittag.
Læs mere om Regler ved asbest (2025+)
Tagbelægninger du selv kan lægge – hvis du er en dygtig gør-det-selv mand:
- Bølgeeternit der ikke indeholder asbest
- Selvklæbende tagpap på tag med hældning
- De fleste typer ståltag
- Plasttag på udestue, skur og carport
- Visse typer tegltag her i blandt Betontag, men vær forberedt på meget tungt arbejde
I tvivl, eller ikke lyst til at lægge tag selv?
Hvilke krav og regler er der til taghældningen?
Alle typer tag har et krav om minimum taghældning. Disse minimumkrav skal overholdes. Hvis du ikke følger disse anvisninger nøje, er der stor sandsynlighed for at taget bliver utæt, levetiden forkortes, og at producentens garanti bortfalder.
| Tagtype | Minimumskrav til taghældning |
|---|---|
| Aerodek ståltag (Decra) | < 12º |
| Lindab Topline ståltag med undertag | < 14º |
| Lindab LP20 Trapez ståltag med undertag | < 5º |
| Tagpaptag | < 1,4º (1:40) |
| Betontagsten | < 14º med undertag; < 20º uden undertag, men med understrygning |
| Tegltag | < 25º med undertag |
| Bølgeeternit | < 14º |
| Eternitskifer | < 18º |
| Naturskifer | < 20º |
| Zinktag | < 3º |
Hvad siger lokalplanen og beboerforeningen om tagudskiftning og nyt tag?

Der kan være regler for hvilke typer tagbelægning du må vælge imellem fastlagt i lokalplanen, eller af din beboerforening. I visse kommuner er det eksempelvis forbudt at montere tagbelægninger over en vis glansgrad – refleksion.
Tjek derfor med din kommune, eller beboerforening om der er restriktioner i netop dit nærområde. Tjek din lokalplan her.
Skal jeg søge om byggetilladelse hvis jeg skal have lagt nyt tag?

Som udgangspunkt skal du ikke søge om byggetilladelse til nyt tag eller tagrenovering.
Kun hvis du ønsker at udvide det bebyggede areal fx ved at inddrage førstesalen til beboelse, eller have monteret en ny kvist, skal du søge kommunen om byggetilladelse.
For fredede og bevaringsværdige bygninger gælder der dog andre og skærpede regler. Hvis du er i tvivl skader det aldrig lige at tage en snak med din kommune, eller få hjælp af en byggesagkyndig, inden du går i gang med dit tagprojekt.
Hvorfor er det vigtigt at følge tagproducentens anvisninger og oplægningsvejledning?
Det er vigtigt at følge reglerne og oplægnigsvejledningen fra producenten. Ellers kan garantien bortfalde.
Alle producenter af tagmaterialer har udarbejdet en specifik oplægningsvejledning, også kaldet monteringsvejledning.
Det er derfor vigtigt at du, eller din håndværker følger denne vejledning minutiøst. Sker dette ikke, risikerer du med stor sandsynlighed at producentgarantien bortfalder, og at tagets levetid forkortes væsentligt.
Hent oplægningsvejledninger og brochurer på gængse typer tag her.
Er det et lovkrav at man skal efterisolere loftet i forbindelse med en tagrenovering?
Svaret er ja – men kun under visse forudsætninger.Det er et lovkrav at få efterisoleret loftet i forbindelse med en tagrenovering hvis det kan betale sig. Det kan det typisk hvis du idag har mindre end 250 mm. isolering.

Ifølge en undersøgelse foretaget Statens Byggeforskningsinstitut er det langt fra alle der følger lovgivningen når man ser på private husejere. Det ser straks bedre ud blandt de kommunale bygherrer.
Dette kan skyldes, at lovgivningen ikke er 100% klar på området. Har du imidlertid mindre end 250 mm. isolering på dit loft, bør du hurtigst muligt, og specielt i forbindelse med en renovering af dit tag, få foretaget en efterisolering med op til 400 mm. isolering.
I tvivl, eller ikke lyst til at isolere selv?
Tjekliste: Love og Regler når du skal have lagt nyt tag eller udskiftet det gamle

1. Byggelovgivning
- Byggelov (Byggeloven §17):
- Kontroller, om dit projekt kræver byggetilladelse fra kommunen.
- I nogle tilfælde (f.eks. ved ændring af tagets hældning) kan der være krav om en ny byggetilladelse. Læs mere om Byggeloven
- Bygningsreglement (BR18):
- Overhold regler om isolering, ventilation og brandkrav.
- Sørg for at efterleve krav til energiforbedringer, f.eks. ved efterisolering, hvis det gamle tag fjernes. Læs mere om bygninsreglementet.
2. Lokalplaner og servitutter
- Tjek kommunens lokalplaner for dit område:
- Er der krav til tagmaterialer, farver, eller højder?
- Er der servitutter, der begrænser dit valg af tag (fx krav om specifik tagtype i historiske områder)? Tjek din lokalplan.
3. Planloven
- Tagets udseende og højde skal overholde lokalplanens bestemmelser eller zonelovgivning.
4. Miljø- og affaldsregler
- Affaldshåndtering:
- Sørg for korrekt bortskaffelse af det gamle tag, især hvis det indeholder farligt materiale som asbest.
- Tjek kommunens regler for byggeaffald.
- Miljøregler:
- Ved tagprojekter tæt på beskyttede naturområder kan der være yderligere krav.
5. Naborettigheder og hegnslov
- Informér naboer om projektet, især hvis stilladser eller arbejdet vil påvirke nabogrundene.
- Sørg for, at arbejdet ikke overskrider skel eller generer naboerne urimeligt.
6. Energimærkning og bæredygtighed
- Overvej, om der er krav til energirenovering:
- Hvis taget udskiftes, skal isoleringsstandarden forbedres i henhold til BR18.
7. Arbejdsmiljø og sikkerhed
- Hvis du hyrer håndværkere, skal de overholde arbejdsmiljøloven:
- Sikkerhedsudstyr til tagarbejde er obligatorisk.
- Du bør også tjekke, at de har de nødvendige forsikringer og autorisationer.
8. Forsikringer og garanti
- Kontakt dit forsikringsselskab:
- Meddel dem om det nye tag for at sikre, at det dækkes af din husforsikring.
- Tjek, om håndværkerne tilbyder en garantiordning, som fx Byg Garanti.
9. Håndværkerfradrag og andre ydelser
- Undersøg, om du kan få håndværkerfradrag (servicefradrag) for arbejdet i forbindelse med energiforbedringer.
10. Tagmaterialer og brandkrav
- Materialerne skal være CE-mærkede og overholde brandkravene i BR18.
- Kontroller holdbarheden og miljøpåvirkningen af det valgte tagmateriale.
Anden relevant information kan findes på Statens Byggeforskningsinstitut – sbi.dk