Er et undertag nødvendigt og hvad koster det?

Tagdækker opretter lægteunderlag inden montering af den nye tagbelægning. Under taglægterne ses undertaget.

Prisen for et banevare undertag koster fra kr. 210 pr. m2. Prisen for et fast undertag fx. i OSB plader og et lag undertagpap koster fra kr. 350 pr. m2. Priserne indeholder materialer, moms og montering.

Hvorfor anvende et undertag og hvilke typer findes der?

Et undertag er et ekstra tag man monterer mellem tagbelægningen og spærkonstruktionen, for at sikre at tagkonstruktionen holdes 100% fri for vand, fugt og evt. fygesne.

De fleste tagbelægninger er ikke 100% tætte, fx. et vingetegltag, og derfor monterer man et undertag.

Andre typer af tagbelægning, som fx. ståltage er i sig selv tætte, men danner kondens ved større temperatursvingninger. Derfor er det en god idé, også at man montere undertag under et ståltag.

Undertage kan opdeles i to kategorier:

Dem vil vi komme nærmere ind på herunder.

Undertag i banevareform

Banevare undertag

Banevare undertag er den mest udbredte, og samtidigt den billigste, både med hensyn materialeprisen, og med hensyn til arbejdsløn fordi den er nem og hurtig at lægge.

Banerne kan monteres horisontalt eller vertikalt, men af sikkerhedshensyn anbefales den horisontale metode. Med andre ord på tværs af spærene.

Rullerne fås som diffusions åbent, og som lukket type. Der findes en lang række monterings tilbehør til undertage, som vi vil komme nærmere ind på senere.

Anvendelse

Et banevareundertag kan generelt anvendes under følgende tagbelægninger:

  • Vingetegl
  • Falstegl
  • Betontagsten
  • Ståltage
  • Kan endvidere også anvendes som vindspærre
  • Minimums taghældning 12 grader. Er taghældninger mindre, anbefales et fast undertag.
Hvad koster et undertag

Tilbehør

For at sikre korrekt montering følger der en række monteringstilbehør.

Korrekt rørgennemføring til undertag

Rørgennemføring

Det er vigtigt at undertaget slutter helt tæt omkring rørgennemføringer. En korrekt monteret rørgennemføringsstuds sikrer dette.


Ventilationsstuds

Det er vigtigt at tagrummet er optimalt ventileret. Dette gøres ved at man monterer en ventilations studs i hvert spærfag – ca. 10 cm. fra spærret.

Korrekt monteret ventilationsstuds på et banevare undertag
clips til undertag

Undertag clips

Clipsene er nemme at montere, og sikrer at overlæggene holdes sammen imellem spærene således at fygesne og fugt ikke får adgang til tagrummet.

Undertagsstrammere

Montering af undertagsstrammere mellem hvert spærfag minimerer risikoen for “blafre” lyde ved kraftig blæst.

Undertagsstrammer
Fast undertag illustration

Fast undertag

Et fast undertag kan bestå af:

  • Et underlag af tagbrædder, krydsfinér eller OSB-plader påsvejset et, eller flere lag undertagpap.
  • Special tagpap der monteres direkte ovenpå spærene og limes fast i overlæggene som fx. Icopal FastSafe.

For alle typer fast undertag er det vigtigt af man sikrer en god ventilation mellem pladerne/brædderne og isoleringen.

Hvis du vil have yderligere information om korrekt ventilation af undertage kan du besøge Træbranchens viden- og formidlingscenter, hvor du finder uddybende information.

Læs mere om faste undertage.

Undertag FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvordan reparerer man et undertag?

Er uheldet ude og der er gået hul i dit undertag er der heldigvis hjælp at hente.
På trælasten kan du købe en speciel type undertagstape der har en specielt stor vedhæftningsevne.
Har du adgang dit lofrum, kan du sagtens selv reparere undertaget med den specielle tape.
Har du ikke adgang til loftrummet, fx. hvis du har beboet førstesal, eller loft til kip, anbefaler vi at du kontakter et professionelt tagfirma til at udføre reparationen udefra. Dette gøres ved at afmontere tagbelægningen for herefter at montere tapen og tagbelægningen korrekt igen.

Kan man montere et undertag indefra?

Nej – Undertaget, eller kondensfanget skal monteres på oversiden af spærene, og under en afstandsliste og taglægterne.
Rækkefølgen er set indefra:
1. Spær
2. Undertag
3. Afstandsliste
4. Taglægter
5. Tagbeklædning

Hvad er forskellen på et kondensfang og et undertag?

1. Et kondensfang lægges ofte under ståltage med det formål at bortlede den kondens der opstår og kan dryppe ned fra ståltaget ved større temperatur svingninger. Kondensfanget ender normalt lige før tagrenden, og dermed ikke i tagrenden.
2. Vand fra et undertag derimod udledes i tagrenden. Ved tagfoden ligger undertaget på en såkaldt skalkplade der sikrer en jævn overgang til tagrenden. Mellem skalkpladen og undertaget monteres en tagfod i aluminium, eller zink, og undertaget limes herefter fast til tagfoden.

Er det nødvendigt at skifte hele taget hvis undertaget er nedslidt?

Ja – Eftersom det ikke er muligt at skifte indefra, er der nødvendigt først at afmontere selve tagbelægningen, lægterne, klemlisterne, for til sidst at fjerne det gamle undertag. Før ca. 1990 brugte man armeret plast som undertag. Dette gør man ikke mere eftersom man har erfaret, at plastikken smuldrer med tiden, og dermed bliver undertaget utæt.

Bemærk: Hvis du har adgang til dit loftrum, og du har et nyere undertag som ellers er i god stand, kan du lappe evt. småhuller med fugemasse evt. suppleret med et stykke undertagstape. Begge disse ting købe i dit lokale byggemarked.

Læs også

Få besøg af en af vores lokale tageksperter

Nyt-tag.com består af et landsdækkende netværk af lokale tagfirmaer med speciale i nyt tag og tagrenovering. Kom godt i gang med dit tagprojekt ved at bestille et gratis og uforpligtende tagtjek og tilbud allerede i dag! .

Steven -  Kronjylland + Midt- Vestjylland.
Kåret som årets tagdækker 2024.
Steven –
Kronjylland, Himmerland, Midt- & Vestjylland.
Per Dickow - Vest-& Midtsjælland
Per Dickow – Vest-& Midtsjælland
Tagspecialist Sebastian Schweickart - Fyn
Sebastian Schweickart – Fyn
Tagspecialist Tommy Højgaard Sørensen - Sydsjælland & Øerne
Tommy Højgaard Sørensen – Sydsjælland & Øerne
Mads Bak
Mads Bak – Vendsyssel
Michael Avanzini - Nordsjælland & Københavnsområdet
Michael Avanzini – Nordsjælland & Københavnsområdet
Kent Henningsen
Kent Henningsen –
Sønderjylland
Avatar
Alexander Lindeborg Johansen –
Aarhusområdet og Djursland