Nyt tag pris: Hvad koster et nyt tag? – Få overblikket over populære tagyper og priser her

Vejledende kvadratmeterpriser på populære tagtyper 2026

Overvejer du at investere i et nyt tag? At kende de aktuelle priser er helt afgørende for at planlægge dit budget korrekt. Nedenfor finder du en opdateret oversigt over kvadratmeterpriser for de mest populære tagtyper i 2026:

TagtypePris/m²Priseksempel (130 m² parcelhus)
Ståltag700 – 950 kr. pr. m²91.000 – 123.500 kr.
Bølgeeternittag700 – 850 kr. pr. m²91.000 – 110.500 kr.
Eternitskifertag1.200 – 1.850 kr. pr. m²156.000 – 240.500 kr.
Naturskifertag1.960 – 2.150 kr. pr. m²254.800 – 279.500 kr.
Tagpaptag 1-lag400 – 500 kr. pr. m²52.000 – 65.000 kr.
Tagpaptag 2-lag850 – 950 kr. pr. m²110.500 – 123.500 kr.
Tagpaptag (listedækning)1.060 – 1.250 kr. pr. m²137.800 – 162.500 kr.
Tegltag1.200 – 1.850 kr. pr. m²156.000 – 240.500 kr.
Betontag950 – 1.450 kr. pr. m²123.500 – 188.500 kr.
*Solcelletag m. indbyggede solceller2.000 – 3.500 kr. pr. m² *260.000 – 455.000 kr.
Forklaring: Ovenstående tabel viser hvor meget de enkelte tagtyper koster pr. m². Priserne indeholder som udgangspunkt tagmaterialer, arbejdsløn (montering) og moms. Kræver tagopgaven at der skal opstilles stillads skal der påregnes ekstra udgifter til dette.
*) Prisen afhænger af størrelsen (familiens behov i kWh) og om anlægget skal være med eller uden batteri. Læs mere om og beregn pris på solcelletag med integrerede solceller.

Beregn prisen på dit nye tag her

Brug en af vores interaktive prisberegnere nedenfor for at få beregnet et pris estimat baseret på dine specifikke indtastninger:

  • Prisberegneren tager blot 10 sekunder at udfylde, og er til dig der blot har brug for en hurtig overslagspris på hvor meget et nyt tag cirka koster.
  • Tilbudsberegneren tager et par minutter at udfylde, og er til dig der ønsker et mere nuanceret prisoverslag, og som mest af alt minder om et “rigtigt” håndværkertilbud.

Pris beregner på nyt tag

Med vores prisberegner får du beregnet en hurtig overslagspris på 9 forskellige tagtyper på få sekunder så du hurtigt kan danne dig et overblik over hvor meget de forskellige tagtyper koster.

Med vores pris beregner på nyt tag får du beregnet en hurtig overslagspris på 12 forskellige tagtyper fx på Ståltag, Eternittag, Tagpaptag, og Tegltag, så du hurtigt kan danne dig et overblik over hvor meget de forskellige tagtyper koster.

Hvor nøjagtig er jeres prisberegner og hvad er indbefattet i prisen?
  • Normalt 1-plans parcelhus med et sadeltag på Max. 30 graders hældning
  • 1 skorstensinddækning
  • 2 udluftningshætter
  • Standard tagrende system

Svarer dit hus nogenlunde til ovenstående kan du regne med prisen indenfor en margen på +/- 10%.

Er dit hus i flere etager, har en større taghældning, har kviste eller ovenlysvinduer, er svært tilgængelig, eller på anden måde besværliggør arbejdet skal du påregne en merpris på dette.

Kræver opgaven fx. at der skal opstilles stillads skal der påregnes merpris for dette. Du kan beregne en hurtig pris på stillads leje bestille tilbud online.

Tilbudsberegner på nyt tag

Med vores tilbudsberegner på nyt tag får du en langt mere nuanceret pris end hvis du nøjes med at bruge prisberegneren. Med tilbudsberegneren har du mulighed for at få beregnet pris på 23 forskellige typer tag, samt medregne tagrender, skotrender, ovenlysvinduer og efterisolering.

Beregn et detaljeret tilbud med tilbudsberegneren. Tilbuddet sendes til din e-mail som vist på ovenstående video.

Sådan søger du om tilskud til nyt tag og tagrenovering i 2026!

I 2026 er der fortsat mulighed for at søge tilskud til nyt tag og tagrenovering gennem forskellige offentlige og private ordninger. Ét af de mest populære tiltag er håndværkerfradraget, som giver boligejere skattefradrag for arbejdslønnen ved energiforbedringer og renoveringer, herunder tagarbejde. Derudover kan der være lokale tilskudsordninger eller energitilskud, hvis du vælger energieffektive løsninger som isolering eller installation af solceller i forbindelse med tagprojektet. Det er vigtigt at undersøge de aktuelle regler og ansøgningsfrister, da tilskudsordninger kan variere fra år til år. Kontakt en fagmand eller din kommune for vejledning om de bedste muligheder for netop dit projekt.

Vælg den rette tagtype – Se forslag her

Står du for at skulle udskifte dit tag, er det naturligvis vigtig at træffe det korrekte valg med hensyn til valg af tagtypen og prisen. Måske er du træt af udseendet af dit gamle tag og leder efter alternative løsninger, som fx. et mere klimavenligt tag. Nedenfor finder du en kort gennemgang af populære tagtyper i 2026:

Ståltag

Ståltage bliver et mere og mere almindeligt syn når man bevæger sig rundt i landet, og det er der flere gode grunde til.

Et ståltag er et meget let og holdbart tag og er derfor særdeles velegnet, hvis du hvis du leder efter et alternativ til dit nuværende eternittag.

Hvad koster det at få nyt støltag på et parcelhus. Se prisen her.
Prisen for et nyt ståltag inkl. materialer, arbejdsløn og moms koster fra kr. 700 pr. m2.
Prøv også vores pris beregner

Skal du have nyt tag er et ståltag værd at overveje fordi de er flotte, relativt billige, og holder i rigtigt mange år.

Fordele ved ståltag:

  • Lang holdbarhed: Den estimerede levetid på de fleste typer ståltag er 40-60 år eller mere, afhængigt af kvalitet og hvor godt du vedligeholder taget. Producentgarantien svinger mellem 20 og 40 år.
  • Ekstrem lav vægt: Ståltag vejer mindre end lang de fleste andre tagbelægninger på markedet, hvilket mindsker belastningen på lægter og spær. Ståltage er derfor også specielt velegnede til renovering af ældre bygninger, der ofte ikke er bygget til at bære et tungt tag.
  • Modstandsdygtighed over for det danske klima: Stål er et meget robust tagmateriale og tåler vind, regn, sne og hagl samt store temperaturændringer.
  • Minimal krav til vedligeholdelse: Ståltage kræver minimal pleje takket være galvanisering og overfladebehandling, der forebygger rustdannelse.
  • Hurtig, og nem arbejdsproces: Ståltage produceres ofte som store plader der dækker fra tagfod til kip, eller som moduler, hvilket gør monteringen hurtig, nem og som følge deraf, mindre arbejdsløn.
  • En god langsigtet investering: Takket være lang levetid og minimal vedligeholdelse er ståltage økonomisk fordelagtige på lang sigt.
  • Miljøvenligt: Ståltage er ofte lavet af genanvendelige materialer og kan genbruges, fylder ikke meget under transport sammenlignet med tagsten, hvilket gør dem til klimavenligt valg.

Står du foran at skulle have nyt tag, er et ståltag absolut værd at overveje.

Billeder og links til forskellige typer ståltag:

Billedet viser et Metrotile Bond Prestige Ståltag.
Billedet viser et Metrotile Bond Prestige Ståltag. Klik på billedet for at læse mere.
AeroDek® Tradition AKA Decra Classic tag i farven kulsort
Billedet viser et AeroDek® Tradition AKA Decra Classic tag i farven kulsort. Klik på billedet for at læse mere.
Billedet viser et Metrotile QUBE ståltag.
Billedet viser et Metrotile QUBE ståltag. Klik på billedet for at læse mere.
Lindab Kliktag med 20 års garanti
Billedet viser et Lindab Kliktag. Klik på billedet for at læse mere.

Eternittag

Moderne Villa med Toscana tag
Prisen for et nyt eternittag inkl. materialer, arbejdsløn og moms koster fra kr. 661 pr. m2.
Prøv også vores pris beregner

Eternittage er et godt og prisbilligt valg hvis du skal have nyt tag, eller udskiftet dit gamle. Eternit meget udbredte i Danmark på grund af deres mange fordele der passer godt til vores klimatiske forhold.

Fordele:

  • Lang levetid: Typisk holder eternittage 30-50 år. Lokale vejrforhold og hvor godt man vedligeholder taget har begge indflydelse på levetiden. Producenten Swisspearl giver 20 års garanti på pladerne.
  • Lav vægt: Eternit er lettere end tegl eller betontagsten, hvilket gør det nemmere at arbejde med og mindsker belastningen på tagkonstruktionen. Tagpladerne vejer mellem mellem 18-20 kg/m² (let tag).
  • Et fornuftigt prisleje: Eternittage er generelt billigere per kvadratmeter end mange andre tagmaterialer, både i materialer og arbejdsløn, hvilket gør det til et økonomisk valg.
  • Nem og hurtig montering: Pladerne er lette at arbejde med og lægge, hvilket reducerer arbejdslønnen væsentligt fordi monteringsfasen er hurtigere.

Vælg mellem 3 forskellige typer eternittag:

  • Bølgeeternit  findes som B5 tagplader, B6 tagplader, B7 tagplader, og B9 tagplader.
  • Eternitskifer  findes som rektangulære eternitskifre, diagonalt oplagte kvadratiske eternitskifre, og Westerland skifre.
  • Toscana  er den nyeste model med et helt unikt udseende.

Billeder og links til forskellige typer eternittag:

Nyt Bølgeeternittag
Bølgeeternittag er en af de mest udbredte tagtyper i Danmark. Taget fås i 4 profiler: B5, B6, B7 og B9. Læs mere ved at klikke på billedet.
Nyt Eternittag
Billedet viser et nyt eternitskifertag under montage med diagonale skifre. Klik på billedet for at læse mere.
Tag med Toscana tagplader. Et Toscana Eternittag kan minde om et tegltag og kan lægges på den eksisterende lette tagkonstruktion, og på taghældninger ned til 20 graders hældning
Billedet viser et Toscana tag der kan minde om et tegltag. Klik på billedet for at læse mere.

Solcelletag i stål eller tegl med indbyggede solceller og batterilagring

Billedet viser et Tegltag med indbyggede solceller

Prisen for et solcelletag med indbyggede solceller koster fra 1.495- 3.150 kr. pr m2 inkl. montering. 

Fordele ved at investere i et solcelletag med integrerede solceller og batterilagring:

  • Du sparer på elregningen: Ved at investere i et solcelletag når du skal have nyt tag opnår du ikke kun besparelser på elregningen; du producerer også elektricitet til hjemmets direkte forbrug, hvilket mindsker afhængigheden af elnettet og resulterer i betydelige besparelser på elregningen.
  • Produktion af grøn energi: Ud over at du producrer din helt egen klimavenlige strøm, har du muligheden for at lagre den overskydende solenergi i et batteri. Dette giver dig en unik chance for at udnytte egenproduceret energi fra solcellerne om aftenen og natten, hvor solcelleproduktionen er på et minimum.
  • Bæredygtigt og miljøvenligt valg: Ved at vælge et solcelletag når du alligevel skal have nyt tag investerer du i ren og vedvarende energi, samtidig med at du markant reducerer CO₂-udledningen sammenlignet med konventionelle energikilder baseret på fossile brændstoffer.
  • Uafhængighed af usikre elpriser: Med et solcelletag med batteri er du mindre afhængig af stigende elpriser og usikkerhed på energimarkedet, da solcellerne med batteri kan dække størstedelen af dit stømforbrug.
  • Optimering af energieffektivitet: Kombinationen af solceller og batterilagring resulterer i en optimal udnyttelse af den producerede energi, da du kan lagre og anvende alt den strøm, der produceres, i stedet for at sende overskuddet tilbage til elnettet, til ofte en urimelig lav pris.
  • Værdiforøgelse af din bolig: Et solcelletag med batterilagring vil i langt de fleste tilfælde forøge ejendommens værdi betragteligt ved at gøre boligen mere energieffektiv og dermed attraktiv for købere med fokus på bæredygtighed og energieffektivitet.
  • Lang levetid og lave driftsomkostninger: Moderne solcelletage og batterier har en forventet levetid på typisk 25-30 år og 10-15 år, henholdsvis. Driftsomkostningerne er lave, da solceller har minimalt behov for vedligeholdelse.
  • Adgang til økonomiske støtteordninger: I adskillige lande, herunder Danmark, findes der økonomiske incitamenter eller fradragsmuligheder ved installation af solcelle- og batterianlæg, hvilket yderligere forbedrer investeringens betydeligt.
  • Backup under strømsvigt: Batteriet fungerer som en pålidelig backup-energikilde under strømsvigt, hvilket sikrer en stabil og billig strømforsyning.
  • Integration med smart home-systemer: Solcelletage med batterilagring kan effektivt integreres med intelligente smart home- løsninger, der optimerer energiforbruget baseret på variable faktorer som elpriser, vejrforhold og individuelle energibehov.
  • Æstetisk tilpasset: Solcelletage med integrerede solceller er designet med fokus på æstetik og arkitektonisk tilpasning for bedst muligt, at harmonere med husets udseende. Dette resulterer i en mere visuelt tiltalende løsning end ved konventionelle solcellepaneler.
  • Du bidrager til grøn omstilling: Ved at investere i solcelletag med batteri bidrager du aktivt til overgangen til vedvarende energi og støtter op om en bæredygtig fremtid deltager dermed aktiv og personligt i den grønne omstilling.

Billeder og links til solcelletage:

Ståltag med indbyggede solceller
Billedet viser et Roofit ståltag med nærmest usynlige integrerede solceller. Alle solcelletage kan fås med eller uden batterilagring. Klik på billedet for at læse mere (åbner vores hjemmeside der udelukkende handler om solcelletage).
Tegltag med indbyggede solceller
Billedet viser et tegltag med indbyggede solceller. Alle solcelletage kan fås med eller uden batterilagring. Klik på billedet for at læse mere (åbner vores hjemmeside der udelukkende handler om solcelletage).
Naturskifertag med indbyggede solceller
Billedet viser et Naturskifertag med indbyggede/nedsænkede solceller. Klik på billedet for at læse mere.
Kan det betale sig at investere i et solcelletag?
Se videoen om hvor meget Gerts solcelletag kostede ham, hvor lang den forventede tilbagebetalingstid er, og hvor mange penge han sparer om året.

Tagpaptag

Tagpap har været anvendt til alle former for tage i snart et århundrede. De tider er forbi hvor der faktisk var pap i tagpap. I dag er tagpap et højtudviklet tagprodukt med stor fleksibilitet og er yderst vejrbestandig.

Prisen for et tagpaptag (1.lag) på fladt tag inkl. materialer, arbejdsløn og moms koster fra kr. 400 pr. m2.
Prisen for et tagpaptag (2.lag) på fladt tag inkl. materialer, arbejdsløn og moms koster fra kr. 850 pr. m2.
Prisen for et listedækket tagpaptag inkl. materialer, arbejdsløn og moms koster fra kr. 1.060 pr. m2.
  • Prisen for et tagpaptag (1.lag) på fladt tag inkl. materialer, arbejdsløn og moms koster fra kr. 400 pr. m2.
  • Prisen for et tagpaptag (2.lag) på fladt tag inkl. materialer, arbejdsløn og moms koster fra kr. 850 pr. m2.
  • Prisen for et listedækket tagpaptag inkl. materialer, arbejdsløn og moms koster fra kr. 1.060 pr. m2.

Fordele ved at vælge tagpaptag:

  • Tagpap er et alsidigt tagmateriale: Tagpap kan anvendes på både skrå og flade tage, hvilket gør det velegnet til en bred vifte af bygninger såsom garager, sommerhuse og parcelhuse. På tage der har en hældning på mere en 20 grader, kan det anbefales at lægge tagpappen med underliggende lister (listedækning), idet det giver et mere visuelt indtryk, end en plan overflade.
  • Tagpap er en relativ billig tagløsning: Generelt er selve arbejdet med at montere tagpappen hurtigere, og derfor billigere end med andre tagmaterialer som fx tegl eller eternit.
  • Lille af vægtbelastning: Tagpap har en lavere vægt (8-10 kg/m² plus vægten af X-finer eller brædder) i forhold til andre tagmaterialer, hvilket mindsker belastningen på tagets underliggende konstruktion.
  • Tagpap er et fleksibilitet tagmateriale: Tagpap kan tilpasses og formes på buede og ujævne overflader.
  • Tagpap er hurtig at lægge: Det er hurtigt og enkelt at lægge tagpap, hvilket reducerer udgifterne til arbejdsløn og installationsprocessens varighed generelt.
  • Vandtæt og langtidsholdbar: Moderne tagpap er slidstærkt og modstandsdygtigt over for vind, regn og frost. Med en regelmæssig vedligeholdelse kan det holde i 20-40 år, jo mere hældning – desto længere holder det.
  • Mulighed for grønne tage: Tagpap fungerer perfekt som underlag til grønne tage (Sedumtage), hvor vegetation kan dyrkes på taget.
  • Tagpap fås i mange farver: Der findes et bredt udvalg af farver inden for tagpap verdenen, hvilket giver mulighed for variation og tilpasning til husets områdets udseende. Standard farverne er grå og sort, men du kan lave en specialordre på mange andre farver, mod merbetaling.

Gode råd til hvilken form tagpapdækning du bør vælge

  • Hvis du har fladt tag så vælg glat dækning med 2 lag tagpap: Traditionelt har tagpap i stort omfang været anvendt på især flade tage. Det er den tagbeklædning der ifølge gældende regler kan lægges helt ned til en taghældning på kun 2,5 cm. pr. meter. Det er der næsten ingen andre typer tagbelægning der kan, ud over EPDM tagdug som også svejses sammen i overlæggene, ligesom tagpap.
  • Hvis tagets hældning er over 20 grader kan du overveje listedækning fremfor glatdækning:
    • Er taghældningen mindre end 20 grader, anbefaler vi, at du blot nøjes med glat dækning. Årsagen er, at en glat dækning er en del billigere end en listedækning. Så hvis tagfladen ikke er synlig i nævneværdigt omfang, er der ingen grund til at betale ekstra for lister der allivel ikke rigtigt kan ses.
    • Er taghældningen over 20 grader, kan en listedækning anbefales eftersom det er et flottere tag end et glat dækket tagpaptag. Generelt kan man sige, jo mere hældning, jo flotte vil en listedækning tage sig ud, fordi jo mere synlig er tagfladen.
      Et listedækket tagpaptag er et utroligt flot tag, og pryder såvel parcelhuset som ældre bygninger.

Billeder og links til de forskellige former for tagpaptag:

Tagpaptag med lister
Billedet viser et listedækket tagpaptag på et sommerhus. Klik på billedet for at læse mere.
Glatdækket tagpaptag med ventileret rygning
Billedet viser et glat dækket tagpaptag med ventileret rygning. Klik på billedet for at læse mere.
Isolering af fladt tag
Billedet viser udvendig isolering af et fladt tagpaptag med kileskåret isolering.
Sedumtage kan være utroligt smukke at se på især fra førstesalen eller balkonen.
Sedumtage kan være utroligt smukke at se på især fra førstesalen eller balkonen

Tegltag

Tegltage er blevet anvendt siden middelalderen, og er kendte for deres store modstands dygtighed overfor vejrliget.

Tegltag
I dag produceres tagsten på store high-tech teglværker. Tagsten i dag er et højtudviklet tagmateriale med store variationer i udseende, og er et af de mest vejrbestandige tagbelægninger på markedet.
  • Prisen for et tegltag med vingetegl inkl. materialer, arbejdsløn og moms koster fra kr. 1.537 pr. m2
  • Prisen for et tegltag med glaserede tagsten inkl. materialer, arbejdsløn og moms koster fra kr. 1.658 pr. m2

Fordele:

  • Lang levetid: 50-100+ år, afhængigt af kvalitet og vedligeholdelse
  • Tidløst og klassisk udseende: Tidløs elegance passer til alle bygningstyper
  • Modstandsdygtighed over for alt slags vejr: Robust mod regn, sne, vind og frost
  • Brandmodstandsdygtig: Ikke-brændbart materiale forbedrer brandsikkerheden
  • God ventilation og temperaturregulering: Naturlig ventilation skaber sundt indeklima
  • Miljøvenligt: Fremstillet af naturlig forekommende materiale (ler)
  • Lav vedligeholdelse: Regelmæssig rengøring og inspektion tilstrækkeligt
  • Høj vægt giver høj stabilitet: Stabil mod kraftig vind pga. tunge vægt
  • Støjdæmpende: Effektiv lyddæmpning sammenlignet med fx ståltag.

Tegltage kan opdeles i to kategorier: Vingetagsten og Falstagsten.

Vingetegl
Vingetegl, eller vingetagsten som de også kaldes, ses anvendt overalt i byggeriet. De klæder den gamle murermester villa, ældre- & nyere  byejendomme, men også nye parcelhuse og fritidsboliger.

Navnet på tegltypen kommer fra den karakteristiske vinge der i udseende udskiller sig fra fals tagstenene.

Et vingetegltag skal enten understryges, eller der skal monteres et undertag eftersom tagstenene ikke er tætte for slagregn og fygesne.

Farveudvalget indenfor vingetegl er ret omfattende, og leveres fx. i farverne Natur Rød, Mørk Rød, Gul, Mocca, Engoberet Sort, Blådæmpet, Glaseret Sort.

Kvaliteten på vingetegl er i top. Der eksisterer stadig mindre danske teglværker der producerer tegl i prima kvalitet, men i det store hele domineres markedet i dag store tyske og belgiske teglproducenter.

Garantien på vingetegl svinger mellem 30 – 50 år.

Levetiden vurderes at være over middel sammenlignet med andre typer tagbelægning, hvilket vil sige et sted mellem 50-100 år.

Læs også om letvægtstagsten der er specielt velegnede til montering på tagkonstruktioner der normalt er beregnet til let tag. Se hvor meget de forskellige tagbelægninger vejer.

Billeder og links til forskellige typer tegltag:

Tegltag med engoberede tagsten
Billedet viser et tegltag med engoberede falstegl. Klik på billedet for at læse mere.
Vingetegl
Billedet viser en ældre villa med klassiske røde vingetagsten. Klik på billedet for at læse mere.
Ravensberger light dybsort engoberet letvægts tagsten
Billedet viser et Ravensberger light tegltag med dybsort engoberet letvægts tagsten. Klik på billedet for at læse mere.
Ædel engoberet tegltag med falstagsten
Billedet viser et ædel engoberet tegltag. Klik på billedet for at læse mere.

Priseksempler på populære tagtyper

Som det fremgår af ovenstående eksempler varierer priserne ganske meget. Prøv om du kan finde en tagtype der passer både boligens stil – og din pengepung naturligvis. Når du har fundet det helt rigtige tag for netop dig, kan du nemt og hurtigt beregne en overslagspris på netop dit nye tag ved at benytte vores interaktive prisberegner.

Det er som sagt ikke helt ligegyldigt når det kommer til valget af den rigtige type tag. Taget bør passe til husets stil. Dermed ikke sagt, at du nødvendigvis skal vælge den samme tagtype som du har i dag, men rent arkitektonisk kan det anbefales at du ikke divergerer alt for langt fra den tagtype som arkitekten i sin tid havde tænkt sig.

Hvordan får jeg det bedste tilbud på nyt tag og er det gratis?

Her på hjemmesiden har du mulighed for at anmode om et gratis og uforpligtende tilbud på et nyt tag på en nem, hurtig og bekvem måde, uanset din geografiske placering i landet.

Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du får det bedste tilbud:

1. Research både lokale og landsdækkende tagfirmaer og sammenlign deres kompetencer og priser

Research både lokale og landsdækkende tagfirmaer og sammenlign deres kompetencer og priser
  • Brug internettet til at finde de tagfirmaer der tilbyder at lægge den type nyt tag du er interesseret i. Mange har i dag en prisberegner der kan give dig en hurtig indikation på, hvor meget dit tagprojekt kommer til at koste, så start evt. med det.

2. Kontakt flere tagfirmaer

Kontakt flere tagfirmaer - Vi anbefaler at du indhenter mindst 2-3 tilbud på nyt tag for at sammenligne tilbuddene
  • Vi anbefaler at du indhenter mindst 2-3 tilbud på nyt tag for at sammenligne tilbuddene og se hvad de enkelte firmaer kan tilbyde dig, i form af garantier og ekspertise. Når du har besluttet dig for hvilke firmaer du ønsker at modtage tilbud fra, kan du kontakte dem direkte via deres kontaktformular, eller ringe til dem.

3. Forklar dine ønsker og behov

Hvilken tagtype skal jeg vælge
  • Beskriv dit tagprojekt: Drejer det sig om et helt nyt tag, reparation, eller noget helt tredje?
  • Oplys, hvilken type tag du ønsker (tegl, eternit, ståltag, etc.).
  • Del også gerne detaljer som tagets størrelse og tilstand. Dette giver tagfirmaets konsulent mulighed for at medtage de relevante brochurer og evt. vareprøver med til det indledende møde.

4. Book en besigtigelse

Mange tagfirmaer vil tilbyde at sende en konsulent ud for at besigtige taget og foretage opmålinger. Dette er sædvanligvis ganske gratis.
  • Mange tagfirmaer vil tilbyde at sende en konsulent ud for at besigtige taget og foretage opmålinger. Dette er sædvanligvis ganske gratis. Ved samme lejlighed har får du mulighed får at møde firmaets repræsentant og stille relante spørgsmål on-site.
  • Konsulenten vil opmåle, tage billeder og stille spørgsmål om dine specifikke ønsker for derefter at tilsende dig et fast tilbud og tidsplan for projektet.

5. Modtag og sammenlign tilbud

Modtag og sammenlign tilbud
  • Når du har modtaget dine tilbud fra de forskellige tilbudsgivere, kan du i ro og mag sammenligne priser, materialer og tidsrammer.
  • Husk, at det billigste tilbud ikke altid er det bedste. Vælg et firma med lang erfaring og med gode referencer.

Hvad koster det at få fjernet og udskiftet et asbest tag?

Prisen for at få fjernet et asbest tag koster fra 407-760 kr. pr. m² og afhænger af, om du har et bølgepladetag eller eternitskifertag.

Fra den 1. januar 2025 vil nedrivningsprojekter, der omfatter tagmaterialer indeholdende asbest, kræve en specifik tilladelse i henhold til ny lovgivning vedtaget af Folketinget. Autorisationsordningen er designet til at mindske risikoen for udsættelse for asbest.

Beregn pris på fjernelse/udskiftning af asbesttag

Prøv også vores prisberegner på fjernelse/udskiftning af asbesttag.

Hvordan kan jeg spare penge på nyt tag og hvad afgør hvor meget det koster?

Prisen for at få lagt et nyt tag er forskellige fra tag til tag. Prisen afhænger ikke kun af materialevalget, men også tagopgavens kompleksitet og omfang.

Prisestimater er ofte forbundet med en vis usikkerhed, og faktorer såsom om tagrenoveringen kræver at der skal opstilles et stillads eller ej, kan have stor indflydelse på projektets samlede pris. Men der er også andre faktorer der spiller ind:

  • Taghældningen – Jo større taghældning desto dyrere er det at få lagt nyt tag. Dette skyldes at stejle tage er mere tidskrævende at montere og derfor er arbejdslønnen tilsvarende dyrere. Med et stejlt tag menes fra 25-30 graders taghældning og opefter. Jo større hældningen er på taget, desto større er tagarealet set i forhold til husets grundplan. Lær mere om beregning af tagareal.
  • Tagtilbehør som tagkviste, ovenlysvinduer, skotrender, udluftningshætter og skorstensinddækninger er ligeledes med til at øge den samlede tagrenoveringspris betragteligt. Dette skyldes naturligvis at tagtilbehøret, i sig selv, indebærer en meromkostning, men også at det er meget mere tidskrævende at udføre et tag med mange brud på tagfladen, fremfor et tag med næsten ingen. Se også priser på diverse tagtilbehør.
  • Hvor du bor (din landsdel) betyder også noget for hvor meget du skal betale for dit nye tag. Om du skal have lagt nyt tag i Jylland, på Fyn, eller på Sjælland er dog ikke det mest afgørende for prisen. Tilbuddet fra håndværkeren er som regel dyrere omkring de større byer end på landet – ligesom det er med boligpriserne.
  • Medbyg er nok der hvor du kan spare flest penge på dit tagprojekt. Ofte skal det gamle tag afmonteres og deponeres forsvarligt, og har du energien og evnerne til selv at foretage afmonteringen kan du typisk spare mellem 30.000-60.000 kr. på dit tagprojekt. Du bør endvidere være opmærksom på, at det ikke er alle tagfirmaer der vil tillade medbyg, fordi der kan være nogle forsikringsmæssige og lovmæssige aspekter involveret. OBS. Fra og med d. 1. januar 2025 er det ikke længere tilladt for privatpersoner at nedtage/fjerne asbesttagplader.

Fordele og ulemper ved at lægge nyt tag ovenpå det gamle tag

Er det OK at lægge nyt tag ovenpå gammelt tag
Der er åbenlyse fordele ved at lægge nyt tag ovenpå gammelt tag. Du sparer penge samtidigt med at det gamle tag fungerer som fast undertag.

Et af de oftest stillede spørgsmål vi modtager er, om det er OK at lægge et nyt tag ovenpå det gamle eksisterende tag (tag-på-tag løsning).

Det korte svar er, at der er både åbenlyse fordele, men også visse ulemper.

Fordele:

  • Du sparer tusindvis af kroner ved at lægge det nye tag ovenpå det gamle, eftersom du derved sparer omkostningerne der er forbundet med afmontering og bortskaffelse.
  • Det gamle tag vil fungere som undertag. Overvejer du et ståltag er det nødvendigt med et undertag, eftersom der dannes kondens på undersiden af pladerne ved større temperatursvingninger.

Ulemper:

  • Selvom det er billigere at lægge det nye tag ovenpå den eksisterende tagbelægning frarådes dette. Dette gælder især hvis den gamle tagbelægningen indeholder asbest. Ikke fordi at tag-på-tag metoden ikke fungerer, men fordi det kan have en negativ indflydelse på salgsprisen, hvis du en dag står og skal sælge huset. Se hvor meget det koster at få fjernet det gamle asbesttag.

Bestil gratis konsulentbesøg og tilbud på nyt tag ovenpå gammelt tag her!

Tagtilbehør

Husk også at inkludere omkostningerne ved tagtilbehør, når du udarbejder budgettet på dit nye tag:

Nye tagrender

Nye tagrender koster fra 500 kr. pr. m. inkl. montering.

Nye tagrender beregn pris

Nye ovenlysvinduer

Et nyt ovenlysvindue koster fra 9.500 kr. pr. stk. inkl. montering.

beregn pris på velux ovenlysvinduer tagvinduer inkls. montering

Nye kviste

En ny tagkvist koster fra 35.000 kr. pr. stk. inkl. montering.

Beregn pris på en ny tagkvist

Prisudvikling på nyt tag og tagrenovering 2020-2026

Priser på nyt tag pr. m2. i 2021 - med vores prisberegner kan du beregne priser på Tegltag, AeroDek – Decra Ståltag, Metrotile Ståltag, Tagpaptag (Listedækning), Tagpaptag (Alm. Glatdækning), Bølgeeternittag, Eternitskifertag og Naturskifertag
Priser på nyt tag pr. m2. i 2020. Priserne på nyt tag varierer i de forskellige dele af landet.
Priser på forskellige typer nyt tag 2023
Priser på forskellige typer nyt tag 2023

Læs evt. mere om seneste prisudvikling på byggeri på dst.dk

Hvilke regler og krav er gældende der når jeg skal have udskifte taget, eller lægge nyt tag?

Ved udarbejdelse af planer for et nyt tag er det afgørende at overholde diverse regler og servitutter, der potentielt kan påvirke dine beslutninger vedrørende valg af tagmaterialer, taghældning, farver og andre specifikationer. Nogle af de centrale regler og servitutter inkluderer:

Hvad siger bygningsreglementet i forhold til nyt tag og tagrenovering?

Bygningsreglementet omfatter en række tekniske krav til taget, herunder aspekter som energieffektivitet, brandsikkerhed, ventilation. Ydermere forpligter Bygningsreglementet dig til at isolere loftet korrekt ved udskiftning af taget. Hvis der foretages ændringer i tagets hældning eller hvis der er planer om udnyttelse af førstesalen, er det nødvendigt med en byggetilladelse.

Kræver det en byggetilladelse hvis jeg skal have nyt tag i Kolding?
Tjek din lokalplan hvis du skal have nyt tag eller renoveret det gamle tag i Kolding

Undersøg områdets lokalplaner inden du går i gang med alle lægge dit nye tag

Lokalplaner udgør kommunens strategier for et bestemt geografisk område, hvor regler om tagmaterialer, farver, design og taghældning kan indarbejdes. Disse planer har ligeledes beføjelse til at restriktere installationen af solceller eller solfangere på tage i specifikke områder. Tjek din lokalplan.

Tjek evt. servitutter og restriktioner inden du påbegynder dit tagprojekt

Servitutter er legale aftaler eller forpligtelser, der er nedskrevet og gældende for en bestemt ejendom. Eksempler på servitutter inkluderer områder med beskyttelse, bygninger med kulturarvstatus og regler fastlagt af boligforeninger vedrørende tagets udseende. Det er afgørende nøje at gennemgå sin tingbogsattest for at identificere eventuelle servitutter, der er tilknyttet ens bolig i forbindelse med at skulle have lagt nyt tag. Man kan få adgang til sin tingbogsattest på Tinglysning.dk.

Se også:

⚖️ Regler og love du bør kende når du skal ha’ nyt tag – nyt-tag.com

Tjek tinglysningen hvis du skal have nyt tag

FAQ om nyt tag pris, tagtyper og prisberegning

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om nyt tag pris i 2026, kvadratmeterpriser, prisberegning, asbest, stillads, undertag, tagrender og valg af tagtype. Brug svarene som hjælp, før du beregner en vejledende pris eller bestiller et mere konkret tilbud.

Hvad koster et nyt tag pr. m² i 2026?

Et nyt tag koster typisk fra ca. 400 – 2.500 kr. pr. m² inkl. moms og montering, afhængigt af hvilken tagtype du vælger, hvor kompliceret tagkonstruktionen er, og om der skal medregnes ekstraarbejde som undertag, tagrender, stillads, ovenlysvinduer eller fjernelse af gammelt tag.

De billigste løsninger er ofte tagpap, bølgeeternit eller visse typer ståltag, mens tegltag, naturskifer og mere specialiserede løsninger normalt ligger højere i pris. Se vores vejledende kvadratmeterpriser på populære tagtyper, eller gå direkte til prisberegnerne på nyt tag.

Hvad koster et nyt tag på et almindeligt parcelhus?

Prisen på et nyt tag til et almindeligt parcelhus afhænger især af tagarealet. Mange parcelhuse har et tagareal på omkring 120–180 m², men det varierer meget efter husets form, taghældning og udhæng.

Som tommelfingerregel vil et nyt tag på et almindeligt parcelhus ofte koste fra cirka 60.000 kr. til flere hundrede tusinde kroner, afhængigt af tagmateriale og projektets omfang. Et simpelt tag med få gennembrydninger er billigere end et tag med kviste, skorstene, ovenlysvinduer, afvalmede gavle eller vanskelig adgang.

Se konkrete priseksempler på populære tagtyper, eller brug prisberegneren på nyt tag, hvis du vil have en hurtig overslagspris.

Hvorfor varierer prisen på nyt tag så meget?

Prisen på nyt tag varierer, fordi der er stor forskel på både materialer, arbejdstid og de ekstra forhold omkring tagprojektet. To tage med samme antal kvadratmeter kan derfor godt have meget forskellige priser.

De vigtigste forhold, der påvirker prisen, er blandt andet:

  • Tagtype: Bølgeeternit, ståltag, tagpap, tegltag, eternitskifer, naturskifer og solcelletag har meget forskellige materiale- og monteringspriser.
  • Tagets form: Et simpelt sadeltag er normalt billigere end et tag med mange vinkler, kviste, skotrender eller afvalmede gavle.
  • Taghældning: Stor hældning kan øge arbejdstiden og kravene til sikkerhed.
  • Adgangsforhold: Hvis huset er svært tilgængeligt, kan det påvirke både arbejdstid, stillads og logistik.
  • Ekstraarbejde: Undertag, tagrender, isolering, ovenlysvinduer, skorsten, inddækninger og afmontering af gammelt tag kan ændre den samlede pris.
  • Asbest: Hvis det gamle tag indeholder asbest, skal fjernelsen håndteres efter særlige regler og beregnes separat.

Derfor bør en online prisberegner altid ses som et vejledende estimat. Skal du bruge en mere præcis pris, bør du vælge tilbudsberegneren på nyt tag eller bestille en egentlig vurdering.

Hvilken tagtype er billigst, når man skal have nyt tag?

Den billigste tagtype afhænger af husets konstruktion, taghældning og hvilket tag der ligger på huset i forvejen. Ofte vil tagpap, bølgeeternit og visse typer ståltag være blandt de billigere løsninger pr. m², mens tegltag, naturskifer og solcelletag normalt er dyrere.

Det er dog ikke altid bedst kun at vælge efter laveste pris. Et billigt tag kan være en god løsning, hvis det passer til huset, men levetid, udseende, vedligeholdelse og gensalgsværdi bør også tages med i vurderingen.

Læs mere om de enkelte tagtyper på siden, fx tagpaptag, eternittag, tegltag og solcelletag med indbyggede solceller.

Hvilket tag holder længst og giver bedst værdi på lang sigt?

Hvis du ser på levetid og langsigtet værdi, er tagets pris pr. m² kun én del af regnestykket. Et dyrere tag kan godt være billigere på lang sigt, hvis det holder længere, kræver mindre vedligeholdelse eller øger boligens værdi.

Tegltag og naturskifer er ofte blandt de mest langtidsholdbare tagtyper, mens moderne ståltag, eternittag og tagpaptag kan være stærke valg, hvis du ønsker en lettere eller mere økonomisk løsning. Et solcelletag kan desuden være relevant, hvis du alligevel skal skifte tag og samtidig ønsker egen elproduktion.

Det bedste valg afhænger derfor af dit budget, husets udseende, tagkonstruktionen og hvor længe du forventer at blive boende.

Er stillads inkluderet i prisen på nyt tag?

Stillads er ikke altid inkluderet i en vejledende m²-pris på nyt tag. Nogle tagopgaver kan udføres med almindelige sikkerhedsforanstaltninger, mens andre kræver egentligt stillads, rækværk, adgangstårn eller særlige arbejdsplatforme.

Behovet for stillads afhænger blandt andet af husets højde, taghældning, adgangsforhold og hvor meget arbejde der skal udføres langs tagfod, gavle og skorstene. Derfor bør du altid spørge, om stillads er inkluderet i tilbuddet, eller om det kommer som en særskilt post.

Hvis du sammenligner priser på nyt tag, er det vigtigt at sammenligne tilbuddene på samme grundlag. Et tilbud uden stillads kan se billigere ud, men ende med at blive dyrere, hvis stillads først tillægges senere.

Hvad koster det ekstra, hvis mit gamle tag indeholder asbest?

Hvis dit gamle tag indeholder asbest, vil fjernelsen normalt koste ekstra, fordi arbejdet skal udføres efter særlige sikkerhedsregler. Det gælder især ældre bølgeeternittage og eternitskifertage, hvor der kan være asbest i tagpladerne.

På denne side gennemgår vi også, hvad det koster at få fjernet og udskiftet et asbesttag. Du kan desuden bruge vores særskilte prisberegner på fjernelse og udskiftning af asbesttag, hvis du vil have et mere målrettet estimat.

Det er vigtigt at få afklaret asbestspørgsmålet tidligt, fordi det kan have stor betydning for både pris, tidsplan og valg af håndværker.

Kan jeg beregne pris på nyt tag online?

Ja, du kan beregne en vejledende pris på nyt tag online. En online prisberegner er især nyttig, hvis du vil have et hurtigt overblik over prisniveauet, før du beslutter, om du vil gå videre med projektet.

På denne side kan du vælge mellem to typer beregning:

En beregner kan dog ikke altid tage højde for alle detaljer på huset. Derfor bør resultatet ses som et vejledende estimat, ikke som et endeligt håndværkertilbud.

Hvad er forskellen på prisberegneren og tilbudsberegneren på nyt tag?

Prisberegneren og tilbudsberegneren har to forskellige formål. Prisberegneren er den hurtige løsning, hvor du kan få en cirka-pris på få sekunder. Den er god, hvis du blot vil vide, om dit tagprojekt ligger i nærheden af 80.000 kr., 150.000 kr., 250.000 kr. eller mere.

Tilbudsberegneren er mere detaljeret og egner sig bedre, hvis du vil have et mere realistisk prisoverslag. Her kan der typisk tages højde for flere tagtyper og flere tilvalg, fx tagrender, ovenlysvinduer, skotrender, isolering eller andre detaljer.

Hvis du er tidligt i processen, så start med prisberegneren. Hvis du overvejer at gå videre med projektet, så brug tilbudsberegneren.

Hvad er normalt inkluderet i prisen på et nyt tag?

En pris på nyt tag kan dække forskellige ting afhængigt af, hvem der giver tilbuddet. Derfor er det vigtigt at læse tilbuddet grundigt og sikre, at alle væsentlige poster er med.

Typisk kan prisen omfatte:

  • nye tagmaterialer
  • lægning eller montering af det nye tag
  • standardinddækninger og afslutninger
  • almindelige sikkerhedsforanstaltninger
  • evt. bortkørsel af gammelt materiale, hvis det er aftalt

Men større ekstraarbejder som stillads, asbestfjernelse, nyt undertag, udskiftning af tagrender, reparation af spær, efterisolering eller nye ovenlysvinduer er ikke nødvendigvis inkluderet. Derfor bør du altid få oplyst præcist, hvad prisen dækker.

Skal undertag, tagrender og ovenlysvinduer skiftes samtidig med taget?

Det kan ofte være en god idé at tage stilling til undertag, tagrender og ovenlysvinduer, når du alligevel skal have nyt tag. Det skyldes, at mange af disse arbejder er lettere og billigere at udføre, mens taget allerede er åbent, og håndværkerne er på plads.

Undertag bør vurderes, hvis du vælger tagtyper som tegl eller andre tagbelægninger, hvor undertaget har stor betydning for tagets tæthed. Tagrender bør skiftes, hvis de er gamle, utætte, rustne eller ikke passer til det nye tag. Ovenlysvinduer kan være oplagte at udskifte, hvis de er ældre, dårligt isolerede eller alligevel skal inddækkes på ny.

Det er ikke altid nødvendigt at vælge alle tilvalg, men det er ofte billigere at få dem vurderet samtidig end at skulle åbne taget igen senere.

Kan man lægge nyt tag oven på det gamle tag?

I nogle tilfælde kan man lægge et nyt tag oven på det gamle, men det afhænger af tagtypen, tagets stand, konstruktionen og de gældende krav til ventilation, fastgørelse og sikkerhed. Det er især visse lette tagløsninger, fx nogle typer ståltag, der i udvalgte tilfælde kan bruges til tag-på-tag-løsninger.

Det er dog ikke altid den bedste løsning. Hvis det gamle tag er utæt, nedbrudt, fejlmonteret eller indeholder asbest, kan det være nødvendigt eller mest forsvarligt at fjerne det gamle tag først. Derudover skal tagkonstruktionen kunne bære den samlede løsning.

Få derfor altid vurderet taget konkret, før du vælger tag-på-tag. En billig løsning kan blive dyr, hvis den skjuler problemer i den gamle konstruktion.

Hvornår kan det bedst betale sig at skifte tag fremfor at reparere det gamle?

Det kan ofte betale sig at skifte taget, hvis det gamle tag har mange skader, er utæt flere steder, kræver hyppige reparationer eller nærmer sig slutningen af sin forventede levetid. En enkelt knækket tagsten eller en mindre utæthed kan ofte repareres, men mange gentagne reparationer kan være tegn på, at taget er ved at være udtjent.

Et nyt tag kan også være relevant, hvis du ønsker at forbedre husets udseende, øge boligens værdi, efterisolere, få nye tagrender, montere ovenlysvinduer eller skifte fra et gammelt asbestholdigt eternittag til en moderne tagløsning.

Hvis du er i tvivl, kan du starte med at beregne en pris og derefter få en faglig vurdering af, om reparation eller udskiftning giver bedst økonomisk mening.

Hvilke regler og forhold skal jeg være opmærksom på, før jeg får nyt tag?

Før du får nyt tag, bør du undersøge, om der gælder særlige regler for din ejendom. Det kan fx være lokalplaner, servitutter, bevaringshensyn, krav fra grundejerforening eller regler for materialevalg og tagets udseende.

På siden har vi et særskilt afsnit om, hvorfor du bør tjekke servitutter og restriktioner inden tagprojektet. Det er især vigtigt, hvis du vil skifte til en anden tagtype, ændre farve, hæve tagkonstruktionen, montere ovenlysvinduer eller etablere solceller.

Hvis du bor i et område med bevaringsværdi, lokalplan eller særlige bygningskrav, bør du undersøge reglerne, før du accepterer et tilbud.

Hvordan får jeg den mest præcise pris på mit nye tag?

Den mest præcise pris får du ved at kombinere en online beregning med en konkret vurdering af dit tag. Start med at bruge prisberegneren eller tilbudsberegneren på nyt tag, så du får en idé om prisniveauet.

Derefter bør du få vurderet de forhold, som en beregner ikke altid kan se: tagets faktiske stand, adgangsforhold, behov for stillads, undertag, tagrender, inddækninger, asbest, kviste, ovenlysvinduer og eventuelle skader i tagkonstruktionen.

Jo flere oplysninger du har klar om tagareal, tagtype, hældning, nuværende tag og ønskede tilvalg, desto mere præcist kan prisen beregnes.

Kundeanmeldelser

Vores hus blev forvandlet

Vores hus blev forvandlet
Peter og Patrik har forvandlet vores hus fra at have et træt 60’er look, til en flot klassisk villa.
På hjemmesiden nyt-tag.com skulle der blot tastes få oplysninger ind, til tilbudsberegningen, hvorefter Peter var hurtig på tasterne med et svar og en pris. En fast pris på arbejdet der har holdt til sidste krone. Materialer ankom som aftalt, og arbejdet påbegyndt til tiden, og taget er blevet fantastisk flot og der er blevet kælet for detaljerne.
Kvaliteten af arbejdet er i top, og det til en pris der ligger langt under de øvrige tilbud vi hentede på arbejdet.

Flot nyt tag

Vi indhentede to tilbud på renovering af eternittag og nyt-tag.com var en del billigere end det andet firma og så kunne de komme med kort varsel. De tog hensyn til ikke at rive det gamle tag af i regnvejr, så derfor har det trukket lidt ud. Vi er meget tilfreds med arbejdets udførelse, huset ser ud som nyt.
( der var ryddet pænt op, da de forlod pladsen).

Tilbudsprisen holdt 100%
Hilsen Margit Mortensen og Niels Hansen

En positiv oplevelse med Nyt tag

Har lige fået skiftet mit gamle B6 eternit tag fra 1969 til et nyt B6 eternit tag. Det har været en rigtig positiv oplevelse lige fra tilbud og udførsel. har styr på tingene, holder tidsplan og økonomi. Derudover er hans sjak vildt effektivt og gode til at rydde op undervejs – de klarede faktisk det hele på bare 5 dage. Endelig er resultatet blevet virkelig flot så vi kan derfor roligt anbefale nyt-tag.nu til andre

X