Nyt tegltag med nyt-tag.com

Nyt tegltag 2024 – Priser, typer og holdbarhed

Det ikoniske tegltag ses ofte på danske boliger. Tegltage har en lang levetid på mellem 60-100 år, og koster fra kr. 1.200 – 1.850 pr. m² inkl. montering. Selvom et nyt tegltag generelt er en stor investering, kan være det vise sig at være omkostningseffektivt på længere sigt, grundet tagstenens eminente holdbarhed, og dermed også en lang forventet levetid. Læs yderligere om priser, levetid, garantier, regler og gode råd til renovering af dit tegltag herunder.

Prisberegnere på nyt tegltag

Her på nyt-tag.com har vi to typer prisberegnere at vælge i mellem:

  • Tilbudsberegneren tager et par minutter at udfylde, og er til dig der ønsker et mere nuanceret prisoverslag, og som mest af alt minder om et “rigtigt” håndværkertilbud.
  • Prisberegneren tager blot 10 sekunder at udfylde, og er til dig der blot har brug for en hurtig overslagspris på hvor meget et nyt tag cirka vil koste.

Tilbudsberegner

Med vores tilbudsberegner på nyt tag, herunder tegltage, får du en langt mere nuanceret pris end hvis du nøjes med at bruge prisberegneren. Med tilbudsberegneren har du mulighed for at få beregnet pris på 23 forskellige typer tag, samt medregne tagrender, skotrender, ovenlysvinduer og efterisolering.

Med vores tilbudsberegner får du en langt mere nuanceret pris end med prisberegneren. Du har mulighed for at medregne tagrender, skotrender, ovenlysvinduer og efterisolering.

Prisberegner

Med vores prisberegner på nyt tag får du beregnet en hurtig overslagspris på 9 forskellige tagtyper på fx på Ståltag, Eternittag, Tagpaptag, og Tegltag, så du hurtigt kan danne dig et overblik over hvor meget de forskellige tagtyper koster.

Med vores prisberegner får du beregnet en hurtig overslagspris på 9 forskellige tagtyper på få sekunder så du hurtigt kan danne dig et overblik over hvor meget de forskellige tagtyper koster.
Hvor nøjagtig er jeres prisberegner og hvad er indbefattet i prisen?
  • Normalt 1-plans parcelhus med et sadeltag på Max. 30 graders hældning
  • 1 skorstensinddækning
  • 2 udluftningshætter
  • Standard tagrende system

Svarer dit hus nogenlunde til ovenstående kan du regne med prisen indenfor en margen på +/- 10%.

Er dit hus i flere etager, har en større taghældning, har kviste eller ovenlysvinduer, er svært tilgængelig, eller på anden måde besværliggør arbejdet skal du påregne en merpris på dette.

Kræver opgaven fx. at der skal opstilles stillads skal der påregnes merpris for dette. Du kan beregne en hurtig pris på stillads leje bestille tilbud online.

Hvilke typer tagsten kan jeg vælge imellem?

Generelt opdeles tagsten i fire hovedkategorier, vingetagsten og falstagsten. Disse typer vejer mere end 25 kg pr. m², og kan derfor ikke monteres på et tag beregnet til et let tag, uden først at forstærke spærene.

Hvis din nuværende tagkonstruktion er dimensioneret til et let tag, og du drømmer om et tegltag, kan du vælge de såkaldte letvægtstagsten, der vejer mindre end 25 kg pr. m².

Som relativt ny teknologi er det nu muligt at anskaffe tagsten, der har solceller indbygget direkte i tagstenen. Tegltage med solceller er miljøvenlige og kan betale sig selv tilbage gennem besparelser på elregningen inden for en relativt kort periode, hvilket adskiller dem markant fra alle andre tagtyper.

Vingetagsten

Vingetagsten har fået sit navn grundet sin karakteristiske vingeform. Vingen overlapper nabostenen, men slutter ikke helt tæt for hverken vind eller regn. I gamle dage understrøg man derfor vingetagsten med mørtel for at holde taget tæt, men i dag bruger man hovedsageligt et undertag. Undertaget kan være udført som et fast undertag eller som banevareundertag.

Vingetegl - Vingetagsten
Ædel engoberet tegltag med falstagsten

Falstagsten

Falstagsten har som navnet angiver en fals der gør at tagstene slutter meget mere tæt, der skal dog stadig benyttes et undertag.

Letvægts tagsten

Hvis din tagkonstruktion (spærene) er dimensioneret til et let tag under 25 kg pr. m² , og du kunne tænke dig et tag med tagsten, kan du vælge de såkaldte letvægts tagsten, eftersom disse vejer mindre end 25 kg pr. m².

Tagtype letvægtstegl Ravensberger light
Tegltag med indbyggede solceller

Tegltag med indbyggede solceller

Hvis du alligevel står og skal have skiftet dit tegltag, bør du overveje at udskifte det til et solcelletag med integrerede solceller – og det er der flere gode grunde til.

Danskeres fascination med solpaneler integreret i taget vokser betydeligt. En stigende mængde af boligejere opdager fordelene ved at installere solceller på taget for selv at generere gratis og bæredygtig energi. Solcellerne kan endvidere tilsluttes et batteri, så du kan benytte den opladede energi fra dagtimerne, i aften- & nattetimerne.

Hvilke former for skader ser man oftest på tage med tagsten og hvad skal du særligt holde øje med?

Som med så mange andre ting, kan det betale sig jævnligt at holde øje med og inspicere taget for skader. Her er en liste over hvilke faresignaler du skal holde særligt øje med for at forlænge tagets levetid:

  • Frostsprængninger og beskadigelser i tagstenene bør inspiceres nøje. Utætheder skal straks repareres, da de kan forårsage fugt- og vandskader. Som oftest kan man udskifte de defekte tagsten individuelt, og en regelmæssig gennemgang er som regel tilstrækkelig for at forlænge levetiden på dit tag.
  • Murede rygninger og/eller grater er særlig udsatte for skader og frostspringninger, eftersom mørtlen/betonen med tiden nedbrydes af vejrliget og bindemidlet forringes, Er dit tag monteret med en fuldmuret rygning der er mere end 20 år gammel, bør du holde særligt øje med denne og udføre reparationerne så snart skaderne opdages. Læs mere på om rygninger og grater på mur-tag.dk
  • Inddækninger består af bukkede metalstykker i bly (må ikke bruges længere), Zink eller aluminium, der garanterer vandtæthed omkring taggennembrydninger såsom skorstenen, antennegennemføringer, udluftningshætter, kviste og ovenlysvinduer. Hvis inddækningerne er beskadigede, kan det resultere i lækager i taget. Det er derfor vigtigt at sikre, at de er i god stand og evt. utætheder udbedres så snart de opdages.

Hvornår er det nødvendigt at udskifte tegltaget, og hvornår vil det være tilstrækkeligt med en reparation/renovering?

Der eksisterer ingen klare retningslinjer for at afgøre, om det er nødvendigt at udskifte hele tegltaget, eller om en simpel reparation er tilstrækkelig. Dog er der visse almindelige indikationer på, at det er påkrævet at foretage en fuldstændig udskiftning af taget:

  • Tjek med jævne mellemrum tilstanden af undertaget eller understrygningen. Ofte er det nødvendigt at udskifte hele tagbelægningen, hvis man skal skifte undertaget. Selvom det i visse tilfælde kan være muligt at bevare tegltaget, er en udskiftning uundgåelig, hvis undertaget er slidt, og der er opstået udbredte alvorlige lækager i undertaget. Hvis undertaget blot viser tegn på utætheder i et begrænset område, kan du nøjes med at afmontere tagstene i disse områder, for at udbedre skaden.
  • Hold jævnligt øje med skader på tagsten, rygning, grater og taggennemføringer. Det er vigtigt at du udbedrer evt. skader og utætheder såsnart de opstår. På den måde kan du forlænge tagets samlede levetid væsentligt, og dermed udsætte en fuldstændig udskiftning af tagbelægningen med flere år.
  • Ønsker du fx at udnytte loftrummet til ny første sal, er det ofte påkrævet at foretage omfattende ændringer i tagkonstruktionen, herunder muligvis en komplet udskiftning af tagbelægningen og undertaget. Herunder evt. udskiftning af spærene osv.

Kan man lægge et tegltag uden først at montere et undertag?

Banevare undertag

Nej, det anbefales generelt ikke at installere tegltage uden undertag. For at sikre tilstrækkelig tæthed herunder beskyttelse mod slagregn og fygesne kræver tegltage normalt et undertag. På bevaringsværdige bygninger kan understryging være et alternativ til et undertag, såfremt der er fri adgang til loftrummet. Understygning af taget er dog en væsentlig dyrere løsning, idet det kræver langt flere arbejdstimer at udføre en understrygning, fremfor at montere et undertag.

Hvis du kan nøjes med et betontag, der jo minder om et tegltag, findes der nogle typer betontagsten der er tætte uden et undertag fx Danflock. Læs mere om betontag og Danflock.

Priseksempler på tegltage

Priseksempel på nyt tag med Vingetagsten

Priseksempel tegltag med vingetagsten

145 m2. tegltag monteret med vingetagsten. Det gamle eternittag blev afmonteret. Bemærk at den eksisterende spærkonstruktion skal være stærk nok til at bære et tungt tag som et tegltag.  Eksisterende kvist renoveret og der blev monteret nye skotrender. Diffusionsåbent undertag udlagt og der blev monteret 4 stk. nye Velux ovenlysvinduer.

Pris inkl. moms, materialer og montering kr. 252.046,-

Priseksempel på nyt tag med Falstagsten

priseksempel-tegltag-falstagsten

125 m2. tegltag monteret med falstagsten. De gamle falstegl blev afmonteret. Der blev efterisoleret med 300 mm. Rockwool. Udlagt diffusionsåbent undertag. Isat to stk. Velux ovenlysvinduer. Monteret nye zinktagrender og nedløb. 2 stk. nye skorstensinddækninger. 1 stk. udluftningshætte.

Pris inkl. moms, materialer og montering kr. 318.463,-

Priseksempel på nyt tag med Glaserede tagsten

Priseksempel på tegltag med glaserede tagsten

130 m2. glaseret tegltag (mansardtag). Gamle tagsten afmonteret. Montering af diffusionsåbent undertag. Eksisterende Velux vinduer genanvendt. Montering af 40 lbm. zinktagrender og to nedløb.

Pris inkl. moms, materialer og montering kr. 286.142,-

Må jeg lægge et tegltag selv?

Ja – det må du gerne, men…

Det kan ikke anbefales at du lægger dine tagsten selv, eftersom det kræver stor indsigt, erfaring, og håndværksmæssig kunnen for at opnå et pænt, og ikke mindst tæt resultat.
Hvis du vil spare penge er du velkommen til at deltage i tagudskiftningen som medbygger ved fx. at afmontere det gamle tag selv og derved spare penge.
Vi udspecificerer altid i tilbuddet hvor meget det koster at afmontere det eksisterende tag. Så på den måde kan du altid selv vurdere om det er umagen værd selv at stå for afmontering og afdækning.