Betontag: Typer, Priser og praktiske overvejelser

Et betontag er en pålidelig og langvarig investering, som kan vare i adskillige år. Når du vælger en høj kvalitet, undersøger priser og overvejer en professionel montering, kan du sikre et tilfredsstillende resultat. Sammen med efterisolering har udskiftning af taget også potentiale til at forbedre boligens energieffektivitet og værdi.
Hvilke typer og brands af betontage findes der?
Betontage er valgt af mange boligejeres foretrukne valg, på grund af sin holdbarhed, styrke og relative overkommelige pris. Markedet tilbyder forskellige typer og mærker af betontage, hver med deres eget særlige kendetegn.
De mest almindelige typer betontage er:
- Almindelige tagsten: Et pålideligt valg til både nybyggeri og renovering. Disse tagsten kræver anvendelse af undertag.
- Tagsten med systemfuge: En fantastisk tagløsning, der eliminerer behovet for undertag. En ganske unik dansk tagløsning, som har vist sin værdi i over 30 år. Danflock Systemfugen fastgør tagstenens overlæg som et fugebånd og er så tæt, at den forhindrer indtrængen af slagregn og fygesne.


Farver:

Farveudvalget varierer afhængigt af typen og producenten, men generelt fås betontagsten i de følgende farver:
- Sort
- Antracit
- Mokka
- Rød
- Koralrød
- Teglrød
Populære producenter:
- Monier: Kendt for deres klassiske og moderne designs.
- IBF: Dansk producent med fokus på kvalitet og lang levetid.
- Benders: Tilbyder et bredt udvalg af farver og former.
Du kan finde links til nævnte producenter nederst på siden.

Prisen på et betontag kan variere baseret på adskillige faktorer såsom tagets dimensioner, kompleksitet og det specifikke brand, du beslutter dig for. Som tommelfinger regel kan du regne med følgende priser:
- Materialer: Prisen pr. kvadratmeter ligger mellem 300 og 400 kr. inkl. undertag.
- Montering: Omkostninger for montering varierer fra 600 til 900 kr. pr. kvadratmeter.
- Samlet pris: En gennemsnitlig udskiftning af et betontag på et almindeligt parcelhus på 130 m² koster mellem 123.500 – 188.500 kr.
Det er altid en god idé at indhente tilbud fra flere tagfirmaer for at få den bedste pris og kvalitet.
Vidste du? – at du kan beregne din egen pris, med få klik, ved at benytte en af vores interaktive prisberegnere.
Vejledende kvadratmeterpriser på nyt Betontag 2025
Type | Pris | Priseksempel (130 m2 parcelhus) |
---|---|---|
Classic Dobbelt-S tagsten med undertag | 950 – 1.450 kr. pr. m² | 123.500 – 188.500 kr. |
Danflock Classic tagsten med systemfuge (kræver ikke undertag) | 900 – 1.400 kr. pr. m² | 117.000 – 182.000 |
Kan jeg få tilskud til udskiftning af mit gamle betontag?
Der kan der være mulighed for at søge tilskud eller fradrag, hvis udskiftningen af dit betontag forbedrer boligens energieffektivitet, fx. ved at du samtidigt får efterisoleret taget eller loftet. Derved kan du som udgangspunkt udnytte “håndværkerfradraget” eller søge tilskud via andre tilskudsordninger som fx. Bygningspuljen. Reglerne for tilskud kan dog ændre sig, så det anbefales at tjekke opdaterede retningslinjer på Energistyrelsens hjemmeside.
Kan det anbefales at montere et betontag selv?
Selvom det måske er fristende at montere dit betontag for at skære ned på omkostningerne, er det sjældent en klog beslutning for nybegyndere. At montere et betontag korrekt indebærer:
- Ekspertise i tagdækning for at sikre taget forbliver tæt.
- Specialværktøj og andet udstyr.
- Kendskab til sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde i højden (stillads).
Forkert montering kan medføre alvorlige konsekvenser, såsom lækager og følgeskader på huset. Af den grund anbefales det at få professionelle tagdækkere til at udføre opgaven.
Alternative tagløsninger
Ståltag
Ståltage ses hyppigere og hyppigere, når man rejser rundt i landet, og der er adskillige gode årsager til dette.
Et ståltag er et ekstremt holdbart tag, som er meget let, og det gør det derfor yderst egnet, hvis du leder efter en erstatning for dit eksisterende tag.

Prøv også vores pris beregner
Hvis du overvejer at få et nyt tag, bør du tage et ståltag i betragtning, da de er smukke, forholdsvis økonomiske og har en lang levetid.
Fordele ved ståltage:
- Lang holdbarhed: De fleste former for ståltag forventes at have en levetid på 40-60 år eller længere, alt efter kvaliteten og hvor godt du plejer taget. Garantiperioden fra producenten varierer typisk mellem 20 og 40 år.
- Ekstrem let vægt: Ståltage vejer mindre end de fleste andre typer tagbelægninger, hvilket minimerer presset på både lægter og spær. Derfor er ståltage særligt velegnede til renovering af ældre bygninger, som typisk ikke er konstrueret til at bære en tung tagbeklædning.
- Modstandsdygtig: over for det danske klima er betydelig: Stål anses for at være et ekstremt holdbart materiale til tagdækning, der kan modstå vind, regn, sne, hagl og store temperaturvariationer.
- Minimal vedligeholdelse: Ståltage kræver kun lidt pleje på grund af galvanisering og overfladebehandling, som hjælper med at forhindre rust.
- En effektiv og problemfri arbejdsgang: Typisk fremstilles ståltage som store plader, der strækker sig fra tagfoden til kippen, eller som moduler. Dette gør installationen hurtig og let, hvilket igen fører til mindre lønomkostninger.
- En fordelagtig langsigtet investering: Ståltage er økonomisk fordelagtige på lang sigt takket være deres lange levetid og minimale krav til vedligeholdelse.
- Miljøvenlige: Ståltage fremstilles typisk af genanvendelige materialer og er transportvenlige sammenlignet med tagsten, hvilket gør dem til et miljøvenligt valg.
Billeder og henvisninger til diverse former for ståltag:




Eternittag

Prøv også vores pris beregner
Eternittage er en fordelagtig og økonomisk valgmulighed, hvis du overvejer at få et nyt tag eller udskifte dit eksisterende. Eternit er yderst populært i Danmark på grund af dets mange fordele, som passer perfekt til vores klimatiske forhold.
Fordele:
- Lang levetid: Et typisk eternittag holder normalt i 30-50 år. Det lokale vejrlig og vedligeholdelsesniveauet har begge en betydelig indflydelse på tagets levetid. Swisspearl producenten tilbyder en garanti på pladerne i op til 20 år.
- Lav vægt: Eternit er mindre tungt end tegl eller betontagsten, hvilket gør det mere håndterbart og reducerer stressen på tagets konstruktion. Tagpladerne har en vægt på omkring 18-20 kg/m² (let tag).
- Et fornuftigt prisleje: Eternittage er normalt mere økonomisk fordelagtige pr. kvadratmeter sammenlignet med mange alternative tagmaterialer, både når det gælder materialomkostninger og arbejdsløn, hvilket gør det til et økonomisk gunstigt valg.
- Nem og hurtig montering: Pladerne er nemme at arbejde med og lægge, hvilket reducerer arbejdslønnen betydeligt, da monteringsfasen bliver hurtigere.
Vælg imellem 3 forskellige former for tagplader:
- Bølgeeternit findes som B5 tagplader, B6 tagplader, B7 tagplader, og B9 tagplader.
- Eternitskifer findes som rektangulære eternitskifre, diagonalt oplagte kvadratiske eternitskifre, og Westerland skifre.
- Toscana med det helt unikke og enkle udseende.
Billeder og links til forskellige former for eternittag:




Prisen for et solcelletag med integrerede solceller koster fra 1.495- 3.150 kr. pr m2 inkl. montering.
Fordele ved at investere i et solcelletag med indbyggede solceller og batterilager inkluderer langsigtet energibesparelse og bæredygtighed:
- Du kan reducere din elregning ved at investere i et solcelletag, når det er tid til at skifte tag. Udover at opnå besparelser på elregningen, genererer du også strøm til brug i hjemmet, hvilket mindsker behovet for at trække på elnettet og resulterer i markante besparelser på elregningen.
- Du producere din egen grønne strøm. Udover at opnå besparelser på din elregning, producerer du også din egen miljøvenlige strøm til hjemmet, hvilket reducerer behovet for at trække på elnettet og medfører betydelige besparelser på elregningen og dit totale CO2-aftryk.
- Bæredygtigt og miljøvenligt valg: Ved at vælge et solcelletag, når du alligevel skal have nyt tag, investerer du i ren og vedvarende energi. Samtidig reduceres CO₂-udledningen markant sammenlignet med konventionelle energikilder baseret på fossile brændstoffer.
- Uafhængighed af usikre elpriser: Med et solcelletag, med batterilagring, kan du mindske din afhængighed af stigende elpriser og usikkerheden på energimarkedet, da et korrekt dimensioneret solcelleanlæg med batteri har kapacitet til at dække størstedelen af dit strømforbrug.
- Optimering af energieffektivitet: Kombinationen af solpaneler og batterilagring fører til en effektiv udnyttelse af den genererede energi, da det er muligt at lagre og bruge al den producerede strøm i stedet for at returnere overskuddet til elnettet til en ofte lav og uretfærdig pris.
- Værdiforøgelse af din bolig: Et solcelletag med batterilager vil generelt øge ejendommens værdi markant ved at gøre hjemmet mere energieffektivt og dermed tiltalende for evt. købere, der prioriterer bæredygtighed og energieffektivitet.
- Lang levetid og lave driftsomkostninger: Moderne solceller og batterier har en forventet levetid på normalt 25-30 år og 10-15 år, henholdsvis. Driftsomkostningerne er lave, da solcelletage kræver lidt vedligeholdelse.
- Adgang til økonomiske støtteordninger: I flere lande, heriblandt Danmark, er der økonomiske fordele eller muligheder for fradrag ved opsætning af solcelle- og batterisystemer, hvilket markant forbedrer investeringens værdi.
- Backup under strømsvigt: Batteriet fungerer som en pålidelig reserveenergikilde ved strømafbrydelse, hvilket sikrer en stabil og omkostningseffektiv strømforsyning.
- Integration med smart home-systemer: Solcelletage med batterilagring kan effektivt integreres i intelligente smart home-systemer, som er designet til at optimere brugen af energi, baseret på skiftende faktorer såsom prisen på elektricitet, vejrforhold og individuelle energikrav.
- Æstetisk tilpasset: Solcelletage med integrerede solceller er designet med fokus på æstetik og arkitektonisk tilpasning for bedst muligt, at harmonere med husets udseende. Dette resulterer i en mere visuelt tiltalende løsning end ved konventionelle solcellepaneler.
- Du bidrager aktivt til den grønne omstilling: Ved at investere i et solcelletag med batterilagring, bidrager du aktivt til skiftet mod bæredygtig energi og støtter en grøn fremtid, ved personligt at deltage i den grønne omstilling.
Billeder og links til solcelletage:



Tagpaptag
Tagpap har været anvendt til alle former for tage i snart et århundrede. De tider er forbi hvor der faktisk var pap i tagpap. I dag er tagpap et højtudviklet tagprodukt med stor fleksibilitet og er yderst vejrbestandig.

- Prisen for et tagpaptag (1.lag) på fladt tag inkl. materialer, arbejdsløn og moms koster fra kr. 400 pr. m2.
- Prisen for et tagpaptag (2.lag) på fladt tag inkl. materialer, arbejdsløn og moms koster fra kr. 850 pr. m2.
- Prisen for et listedækket tagpaptag inkl. materialer, arbejdsløn og moms koster fra kr. 1.060 pr. m2.
Fordele ved at vælge tagpaptag:
- Tagpap er et alsidigt tagmateriale: Tagpap kan anvendes på både skrå og flade tage, hvilket gør det velegnet til en bred vifte af bygninger såsom garager, sommerhuse og parcelhuse. På tage der har en hældning på mere en 20 grader, kan det anbefales at lægge tagpappen med underliggende lister (listedækning), idet det giver et mere visuelt indtryk, end en plan overflade.
- Tagpap er en relativ billig tagløsning: Generelt er selve arbejdet med at montere tagpappen hurtigere, og derfor billigere end med andre tagmaterialer som fx tegl eller eternit.
- Lille af vægtbelastning: Tagpap har en lavere vægt (8-10 kg/m² plus vægten af X-finer eller brædder) i forhold til andre tagmaterialer, hvilket mindsker belastningen på tagets underliggende konstruktion.
- Tagpap er et fleksibilitet tagmateriale: Tagpap kan tilpasses og formes på buede og ujævne overflader.
- Tagpap er hurtig at lægge: Det er hurtigt og enkelt at lægge tagpap, hvilket reducerer udgifterne til arbejdsløn og installationsprocessens varighed generelt.
- Vandtæt og langtidsholdbar: Moderne tagpap er slidstærkt og modstandsdygtigt over for vind, regn og frost. Med en regelmæssig vedligeholdelse kan det holde i 20-40 år, jo mere hældning – desto længere holder det.
- Mulighed for grønne tage: Tagpap fungerer perfekt som underlag til grønne tage (Sedumtage), hvor vegetation kan dyrkes på taget.
- Tagpap fås i mange farver: Der findes et bredt udvalg af farver inden for tagpap verdenen, hvilket giver mulighed for variation og tilpasning til husets områdets udseende. Standard farverne er grå og sort, men du kan lave en specialordre på mange andre farver, mod merbetaling.
Gode råd til hvilken form tagpapdækning du bør vælge
- Hvis du har fladt tag så vælg glat dækning med 2 lag tagpap: Traditionelt har tagpap i stort omfang været anvendt på især flade tage. Det er den tagbeklædning der ifølge gældende regler kan lægges helt ned til en taghældning på kun 2,5 cm. pr. meter. Det er der næsten ingen andre typer tagbelægning der kan, ud over EPDM tagdug som også svejses sammen i overlæggene, ligesom tagpap.
- Hvis tagets hældning er over 20 grader kan du overveje listedækning fremfor glatdækning:
- Er taghældningen mindre end 20 grader, anbefaler vi, at du blot nøjes med glat dækning. Årsagen er, at en glat dækning er en del billigere end en listedækning. Så hvis tagfladen ikke er synlig i nævneværdigt omfang, er der ingen grund til at betale ekstra for lister der allivel ikke rigtigt kan ses.
- Er taghældningen over 20 grader, kan en listedækning anbefales eftersom det er et flottere tag end et glat dækket tagpaptag. Generelt kan man sige, jo mere hældning, jo flotte vil en listedækning tage sig ud, fordi jo mere synlig er tagfladen.
Et listedækket tagpaptag er et utroligt flot tag, og pryder såvel parcelhuset som ældre bygninger.
Billeder og links til de forskellige former for tagpaptag:



Tegltag
Tegltage er blevet anvendt siden middelalderen, og er kendte for deres store modstands dygtighed overfor vejrliget.

- Prisen for et tegltag med vingetegl inkl. materialer, arbejdsløn og moms koster fra kr. 1.537 pr. m2
- Prisen for et tegltag med glaserede tagsten inkl. materialer, arbejdsløn og moms koster fra kr. 1.658 pr. m2
Fordele:
- Lang levetid: 50-100+ år, afhængigt af kvalitet og vedligeholdelse
- Tidløst og klassisk udseende: Tidløs elegance passer til alle bygningstyper
- Modstandsdygtighed over for alt slags vejr: Robust mod regn, sne, vind og frost
- Brandmodstandsdygtig: Ikke-brændbart materiale forbedrer brandsikkerheden
- God ventilation og temperaturregulering: Naturlig ventilation skaber sundt indeklima
- Miljøvenligt: Fremstillet af naturlig forekommende materiale (ler)
- Lav vedligeholdelse: Regelmæssig rengøring og inspektion tilstrækkeligt
- Høj vægt giver høj stabilitet: Stabil mod kraftig vind pga. tunge vægt
- Støjdæmpende: Effektiv lyddæmpning sammenlignet med fx ståltag.
Tegltage kan opdeles i to kategorier: Vingetagsten og Falstagsten.
Vingetegl
Vingetegl, eller vingetagsten som de også kaldes, ses anvendt overalt i byggeriet. De klæder den gamle murermester villa, ældre- & nyere byejendomme, men også nye parcelhuse og fritidsboliger.
Navnet på tegltypen kommer fra den karakteristiske vinge der i udseende udskiller sig fra fals tagstenene.
Et vingetegltag skal enten understryges, eller der skal monteres et undertag eftersom tagstenene ikke er tætte for slagregn og fygesne.
Farveudvalget indenfor vingetegl er ret omfattende, og leveres fx. i farverne Natur Rød, Mørk Rød, Gul, Mocca, Engoberet Sort, Blådæmpet, Glaseret Sort.
Kvaliteten på vingetegl er i top. Der eksisterer stadig mindre danske teglværker der producerer tegl i prima kvalitet, men i det store hele domineres markedet i dag store tyske og belgiske teglproducenter.
Garantien på vingetegl svinger mellem 30 – 50 år.
Levetiden vurderes at være over middel sammenlignet med andre typer tagbelægning, hvilket vil sige et sted mellem 50-100 år.
Læs også om letvægtstagsten der er specielt velegnede til montering på tagkonstruktioner der normalt er beregnet til let tag. Se hvor meget de forskellige tagbelægninger vejer.
Billeder og links til forskellige typer tegltag:




Er det en god idé at få efterisoleret taget i forbindelse med udskiftning af det gamle Betontag?

Det generelle svar er Ja, det er ofte en rigtig god idé at kombinere udskiftning af taget med efterisolering. Dette kan give flere fordele:
- Energibesparelser: Et velisoleret tag reducerer varmetabet og sænker din varmeregning.
- Komfort: Bedre isolering forbedrer indeklimaet i din bolig.
- Tilskudsmuligheder: Som nævnt tidligere kan efterisolering åbne op for flere tilskuds- eller fradragsmuligheder.
Efterisolering er nemmest og mest omkostningseffektivt at udføre i forbindelse med en tagudskiftning, da taget allerede vil være fjernet, hvilket giver adgang til isoleringsmaterialerne.
FAQ – ofte stillede spørgsmål om Betontage
Hvor meget koster et Betontag?
Prisen for et nyt Betontag koster mellem 950 – 1.450 kr. pr. m². Hvilket svarer til en samlet pris på 123.500 – 188.500 kr. for et almindeligt parcelhus på 130 m².
Hvor meget vejer et Betontag sammenlignet med andre typer tag?
Et tag med Betontagsten vejer mellem 40-50 kg. pr. m² og er dermed klassificeret som et tungt tag.
Andre tagtyper vejer til sammenligning:
Tagtype | Vægt | Let/Tungt tag* | Levetid |
---|---|---|---|
Ståltag | 4-7 kg/m² | Let tag | 40-50 år |
Tagpaptag (Glatdækning) | 8 kg/m² | Let tag | 30-50 år |
Tagpaptag (Listedækning) | 9 kg/m² | Let tag | 30-50 år |
Tegltag (Falstagsten) | 40-44 kg/m² | Tungt tag | 50-80 år |
Tegltag (Vingetagsten) | 35 kg/m² | Tungt tag | 50-80 år |
Tegltag (letvægtstegl) | 25 kg/m² | Let tag | 50-80 år |
Betontag | 40-50 kg. pr. m² | Tungt tag | 40-50 år |
Bølgeeternit | 18-19 kg/m² | Let tag | 35-45 år |
Eternitskifer | 18-20 kg/m² | Let tag | 35-45 år |
Naturskifer | 30-32 kg/m² | Tungt tag | 90 – 100 år |
Stråtag | 30-50 kg/m² | Tungt tag | 20 – 60 år** |
Sedumtag (Grønt tag) | 50-100 kg/m² | Tungt tag | 40 – 60 år |
*) Vægtmæssigt skelner man mellem et “tungt tag” (over 25 kg/m²) og et “let tag” (under 25 kg/m²) og spærkonstruktionen skal være dimensioneret derefter.
Man kan med andre ord godt lægge et let tag ovenpå en tagkonstruktion beregnet til tungt tag, men ikke omvendt.
**) Stråtag har en levetid på 40-60 år på nordvendte tagsider og 20-40 år på sydvendte tagsider.
Links til nævnte producenter:
- IBF betontagsten: er tagsten, fremstillet af gennemfarvet beton, der slutbehandles med en robust overfladebehandling. Tagsten der holder til det danske vejr.
- Monier betontagsten: er fremstillet af beton er stærk, holdbar, nem at lægge og fås i mange farver og finish. Se vores store udvalg og find den helt rette tagsten.
- Benders betontagsten: Se og læs om fordelene ved Benders betontagsten. Få 30 års produktgaranti, når du køber Benders tagsten hos BMC.